Nøgleord og HTML tags

Keyword – eller på dansk “Nøgleord”

Når en bruger anvender søgemaskinen Google, søger vedkommende ved hjælp af søgeord eller en søgefrase. Når Googlebot scanner en webside, ser den på den tekst den finder der. Og derfor er det vigtigt, at virksomheden bruger de rigtige ord på en webside. Har du eksempelvis en artikel der omhandler emnet Brugte biler i Århus, skal dit emneord, og afledninger af samme, gerne optræde i selve teksten på din webside.

Der findes ikke nogle entydige regler til, hvor meget tekst der skal være på en webside. Dog er et sikkert, nemlig at Google straffer websider med såkaldt ”Thin content” altså tyndt indhold, hvor der er meget få ord. For nogle år siden var den generelle anbefaling, at en websideartikel skulle ligge mellem 300-500 ord. Der findes ikke en decideret anbefaling i dag, men har man brug for et minimumstal for hvad den nedre grænse for tekst på en webside må være, kan 300 ord være den grænse.

Når du konstruerer din tekst, skal du være opmærksom på nogle få, men enkle regler:

  • Søgeordet du bruger
  • Antal ord i teksten
  • Søgeordstæthed

Søgeord/Nøgleord

Du skal bruge dit søgeord i teksten. Er søgeordet eller sætningen du gerne vil blive fundet på Google med: “Kulturby Århus”, skal du sørge for at inkludere den i din tekst.

Antal af ord i teksten?

Når du laver en søgning i Google, søger du ofte med et ord eller en sætning. F.eks. “Århus” hvis du vil finde information om Århus, eller “Århus kulturby” hvis du vil finde information om kulturby Århus.

Googles mission er at tilbyde det bedste indhold til det som der bliver søgt efter. En af kriterierne er, at der helst skal være noget information på websiden, som Google præsenterer i søgeoversigten. Sat på spidsen kan man sige, at hvis ikke ordet “Århus kulturby” optræder i din tekst, hvorfor skulle Google så linke til din artikel? Og hvis der kun stod 20 ord i din artikel, hvor meget information er der så lige at hente i netop denne artikel?

Der findes ikke længere en officiel minimumslængde på hvor lang en tekst skal være, for at blive godt placeret i Googles søgeindeks. Hos Nioba har vi lang erfaring med tekster og placeringer i Google. Vi plejer derfor at sige, at en artikel som minimum bør være på 300 ords længde. Når det er sagt, er der mange andre faktorer der spiller ind, så brug det kun som en tommelfingerregel.

Søgeordstæthed

Din keyword density eller din søgeordstæthed, er den procentdel af gange et søgeord eller en sætning vises på en webside i forhold til det samlede antal ord på siden. Din keyword density bør ikke overstige 3%.

Igen drejer det sig om en grov tommelfingerregel, da der fra Googles side ikke er en bestemt anbefaling af procentsatsen af gange et søgeord må optræde på en side. En tekst der indeholder et søgeord alt for ofte, vil af søgemaskiner blive opfattet som overoptimeret. Eller sagt på en anden måde; siden vil blive opfattet som spam og ikke medtaget i søgeresultaterne.

Eksempel:

En artikel om “Hundefrisører i Skagen” er 1000 ord lang. Søgesætningen “Hundefrisører i Skagen” optræder 50 gange i teksten. Det giver: 50/1000 = 0,05 = 5%.

Det drejer sig om tommelfingerregler

Et vigtigt element i enhver onsite optimering, er stadig, at det er vanskelligt at tale om absolutte regler. En tekst kan sagtens være på 290 ord og have en søgeordstæthed på 3,5% men stadig rankere fint i Google og andre søgemaskiner. Reglerne er derfor tommelfingeregler. Des mere erfaring man har med SEO, des bedre vil man være i stand til at anvende reglerne bedst muligt, i den situation de skal anvendes.

Overskrifter og H-tags

Brug gerne dit søgeord i din overskrift på selve siden. Din overskrift skal samtidig være en overskrift af HTML tagget H1. H1 står for Heading 1. Som navnet antyder er der flere headings, eller overskrifttyper. Heraf er H1 den vigtigste og overskriften skal derfor være formateret med HTML tagget H1. Se eksemplet nedenfor, hvor overskriften på websiden, også er at finde i kildekoden under HTML tagget H1:

 

 

Om Nioba.dk

Vi er et digitalt markedsføringsbureau, der fokuserer på digital markedsføring, digital strategi og digital projektledelse. 

Anmod om et tilbud

Vi tilbyder professionelle SEO ydelser, som hjælper websider med at forøge deres position i Google og andre søgemaskiner. Vi arbejder ligeledes med markedsfrøing hen over alle øvrige internetkanaler.

 

Kontakt os her