Hvad skal du vide om Data Studio?

Googles Data Studio er et gratis, fleksibelt værktøj til visualiseringen af data i form af virtuelle rapporter, som kan deles nemt med dine kolleger og klienter.

Med Data Studio kan du tilpasse hvilke relevante data som du vil fremvise, og formidle dem i det format og med de parametre, som giver mest værdi for dig eller din kundes virksomhed.

Datakilder kan indsamles fra adskillige services, som f.eks. Google Ads, YouTube, Facebook eller Analytics, og man kan ovenikøbet selv bestemme i hvilket omfang disse data skal præsenteres – og dertil filtrere indholdet efter flere parametre, såsom:

  • Lande
  • Dato/tid
  • Kliks
  • CTR
  • Visninger
  • Enheder

Google Data Studio graf eksempel

Som basis er programmet gratis, men afhængigt af hvilke datakilder du arbejder med, så skal du muligvis investere i de rette dataforbindelser (connectors), som ofte er selvstændigt administrerede af udviklerne.

Gør det nemt – eller gør det avanceret

Til tider er de basale tal ikke fyldestgørende, og dette kan Data Studio også komme til livs. Med de rette dataforbindelser, kan man også gøre brug af andre, mere avancerede/specifikke data-sammenhænge, hvilket kunne inkludere:

  • Mest succesfulde kampagnegrupper
  • Højest rangerede søgeord
  • Opdelingen af besøgendes enheder
  • Omkostninger i forbindelse med ads
  • Videointeraktion og popularitet
  • Mest besøgte landingssider
  • Mm.

Google Data Studio eksempel

Afhængigt af hvilke datakilder du arbejder med, kan dette værktøj også øge din forståelse af dine konkurrenter, og dermed udvikle din egen konkurrenceevne.

 

Få styr på dine data og dan oversigt!

En af de vigtigste opgaver som leder eller specialist, er at danne, holde styr på og kommunikere en fuldstændig oversigt – uafhængigt af branchen eller ledelsesniveauet.

Skal man indgå et møde med en kunde, kan det derfor være praktisk at have en kompakt og overskuelig oversigt over de data, som skal formidles. Dette øger kommunikationsniveauet, og skaber en særlig værdi for både kunden og formidleren, som nu ikke har behov for at tjekke fire forskellige websider, for at finde frem til det relevante data.

 

Google Data Studio lader dig kreer interaktive rapporter, og highlighter din forretnings præstation visuelt, og betydningsfuldt

Værktøjet er oftest brugt af erhvervsdrivende til internt brug, men også af eksterne specialister med det formål at forøge forståelse af det data, som er samlet vedrørende kunders forretningstilstand, trends, succeser og komplikationer.

Disse data skal med fordel hjælpe erhvervsdrivere med at spotte uforudsete ændringer i deres marketingskampagner, økonomi eller konverteringer, samt med at drage konklusioner mellem forskellige parametre, og løbende øge oversigten over virksomhedens udvikling.

Som erhvervsdrivende kan man også i den sammenhæng være interesseret i at optimere omkostninger, og til dette er Data Studio i stand til at skabe en oversigt, som er direkte relevant til de områder du forsøger at forbedre.

Google Data Studio tabel eksempel

Rig mulighed for at give dine rapporter personlighed og brand-værdi

Man kan vælge selv at designe sin rapport, eller man kan tage udgangspunkt i de mange varierede skabeloner tilgængelig i Data Studio, og andre steder på nettet. Rapporten kan justeres i længde, antal sider, datamængde, mm., og tilbyder en uendelighed af personlige kosmetiske designvalg. Dertil hører også justerbare funktioner tilgængelige for de data du har inkluderet.

Data Studio Report example

(Grafisk eksempel på forskellige diagrammer)

 

Gode pointer & råd

Check dine data!

Efter du har skabt forbindelse til den relevante datakilde, og begynder at oprette diagrammer, tabeller og scorecards, så husk også lige at tjekke om dine data er korrekte. Foretag en stikprøve, og sammenlign tallene fra datakildens originale webside med dem i din nye rapport. Hvis tallene er ens, eller befinder sig indenfor en acceptable margin, så er forbindelsen oprettet korrekt, og din connector har besluttet sig for at samarbejde med dig – det er super! Ikke alle gratis connectors/datakildeforbindelser er lige samarbejdsvillige.

Undgå et kludret display!

Det kan være virkelig svært at finde rundt i tabeller, hvis de er placeret hulter til bulter uden ordentlige overskrifter og/eller forklaringer. Med god afstand, størrelsesforhold og markering vil rapporten kunne gennemgås meget mere overskueligt, og vil desuden se bedre ud for alle involveret.

Data Studio report youtube example

Overvej relevansen af dine data!

Hvis dine tabeller og grafer ser gode ud, og tallene passer, men rapporten stadig ikke er til at tolke inden for 3 sekunder, så genovervej om de data du har fremvist, giver mening og værdi i sammenhængen. Stil evt. dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad er det helt præcist jeg gerne vil vide?
  • Hvad vil min kunde gerne vide?
  • Hvilke problemer/succeser leder jeg efter?
  • Hvilket mål prøver jeg at nå, og påviser disse data den udvikling jeg leder efter?

Skær unødvendige tal ud af din rapport, og fokuser rapportens formål mod at formidle de vigtigste konklusioner og udviklinger. Lav evt. en ny side, hvis du i sidste ende mangler plads.

Brug vores skabalon, så du kan få startet din Data Studio rapport idag!

Forfattere